HVAD ER EN CHATBOT

CHATBOTS: Hvad er en chatbot, hvad kan en chatbot, og hvorfor taler vi så meget om dem lige nu? Få svarene her og lidt links til, hvad du ellers kan læse om emnet.

 

af: Ditte Wolff-Jacobsen, chatbotekspert og content designer

 

HVAD ER EN CHATBOT?

En chatbot kan bedst forklares ved at dele ordet i to. Der er noget med CHAT og der er noget med roBOT. Jeg begynder med det sidste:

BOT: At noget fungerer som en robot indebærer, at man automatiserer noget, som man ellers ville have gjort manuelt. Automatisering af samtaler handler om:

- at robotten kan genkende/forstå sprog,

- at robotten kan matche et relevant svar med en forespørgsel,

- at robotten har adgang til viden/data, som den bruger i sine svar.

 

CHAT: En chat er en samtale, der foregår i tekst eller tale gennem et device. Det kan være din computer, din telefon eller f.eks. en højtaler.

Chatformatet er endnu en måde, hvor virksomheder, organisationer, myndigheder, kändisser og andre kan nå deres brugere. Det særlige ved chatformatet er, at det tager udgangspunkt i brugerens spørgsmål først. Dvs. det er ikke brugeren, der skal forstå platformen (websitet, søgemaskinen, appen). Det er teknologien, der skal forstå brugerens spørgsmål og intention.

Chatformatet er nemt tilgængeligt for mobilbrugere, da det vil ofte føles nemmere at gå til f.eks, Messenger og spørge om noget, end det er at skulle søge på et website eller i en mailboks, fra mobilen.

 

HVAD KAN EN CHATBOT?

Når du bruger en chatbot, vil du ofte opleve, at den ikke kan svare på alt. I nogle chatbots kan man ikke engang skrive selv. Der bliver du bedt om at følge samtalen ved at bruge og vælge mellem knapper.

Det er blevet nemt at udvikle chatbots, og man relativt hurtigt udgive en chatbot, som er begrænset i sine svarmuligheder. Mange virksomheder vælger den løsning, fordi det er en måde at komme i gang og teste, hvad du som bruger kan finde på at spørge dem om.

De virksomheder og organisationer, der allerede har chatbots og som udvikler løsninger i øjeblikket er f.eks.:

- Nyhedsmedier, der ser Messenger som en ny kanal til at nå deres læsere, lyttere og seere.

- Virksomheder, der yder kunde- el. medlemsservice (banker, forsikring, pension, fagforeninger mv). De ser f.eks. en mulighed for at effektivisere/udbygge deres kundeservice.

- Forretninger, der sælger tøj, smykker og lignende, flytter deres webshop til Messenger. Eller de udvikler chatbots, der svarer på de spørgsmål, der kan dukke op, når du står i butikken.

- Restauranter kan gøre bestilling af mad eller bord nemt tilgængeligt.

- Flyselskaber gør dine billetter tilgængelige og sender rejseinformation via chat.

- Googles ambition er ligesom Apples Siri og Amazons Alexa at udvikle chatbots, der fungerer som personlige assistenter, der kan hjælpe os med alt det, vi i dag browser os frem til og bruger Apps og hjemmesider til. 

-  Og så er der mange virksomheder, der benytter teknologien til at optimere processer som f.eks. rekruttering af medarbejdere, booking af møder, team-kommunikation og -samarbejde.

- Vigtigt er det for alle, at chatbots bliver en del af vores hverdag. De bliver vores assistenter i daglige digitale gøremål. Og de bliver vores kolleger, som vi skal samarbejde med, udvikle og træne til at løse opgaverne sammen med os.

Husk, at kunstig intelligens er kunstig, dvs noget som mennesker skal udvikle. En chatbot bliver aldrig klogere eller dygtigere, end det vi gør dem til.

 

HVORFOR TALER VI OM CHATBOTS NU?

De tre vigtigste grunde, til at chatbots er i vækst lige nu, er:

- BRUGERNE ER KLAR
Message-applikationer som Facebook Messenger, WhatsApp og WeChat er i kraftig vækst. På verdensplan har brugen af dem oversteget brugen af sociale medier. Brugerne er altså klar til at blive mødt af nyheder, services og salg også i chatformatet.

- TEKNOLOGIEN ER KLAR
Teknologien er klar til at håndtere så store mængder data, der skal til at træne en kunstig intelligens. Og den kan så småt også selv tage ved lære i form af analyser, forudsigelser og beregninger. Tech-giganter som f.eks. IBM og Microsoft har nu løsninger, der bygger på kunstig intelligens (AI), som både er til at arbejde med og til at betale.  De er så at sige klar til at blive knappet på virksomhedens øvrige IT-løsninger

- FACEBOOK ER KLAR
Facebook åbnede i efteråret 2016 op for, at alle kan udvikle chatløsninger, der kan vises i Messenger. Det har åbnet op for et helt økosystem af små software-løsninger, som kan bruges til at bygge chatbots (uden at skulle kode), at monitorere chatbots og at markedsføre chatbots mv.

Det gør, at alle nu kan bygge en nogle mere eller mindre intelligente men automatiserede svar ind i deres Facebook Messenger-side. Og der er siden 2016 bygget 100.000vis at større og mindre løsninger, hvilket gør, at der nu også er mere tilgængelig viden om, hvad der virker.

 
 Mange chatbots bor i Facebook Messenger, hvor du kan skrive til dem og de kan skrive til dig. Chatbots findes også på websites og i andre message-applikationer. Nogle af dem kan du tale med, f.eks. Apples Siri eller Amazons Alexa.

Mange chatbots bor i Facebook Messenger, hvor du kan skrive til dem og de kan skrive til dig. Chatbots findes også på websites og i andre message-applikationer. Nogle af dem kan du tale med, f.eks. Apples Siri eller Amazons Alexa.


mere om chatbots